
Hvad er viral markedsføring?
Når man arbejder strategisk med online kommunikation, så kan det helt klart betale sig at have begrebet ”viral markedsføring” med i sine overvejelser. Hvis dette planlægges og udføres korrekt, så kan det være et fantastisk effektivt redskab til at skabe øget omtale og/eller eksponering af sit produkt.
Dog er viral markedsføring ikke helt ukompliceret ! Man kan nemlig ikke selv styre det, når først det er kommet i gang. Det er ene og alene internetbrugerne, der bestemmer, hvor meget markedsføringen bliver spredt. Det kan derfor også være svært (måske umuligt) at skabe en målrettet markedsføring, når man taler om viral markedsføring. Idet virksomheden ikke selv er herre over, hvem der modtager budskabet, så vil det heller ikke være muligt at ramme et bestemt segment. Dog kan man selvfølgelig udforme og rette sit budskabet mod en bestemt målgruppe. Men hvad er det så for en størrelse?
Til dem, der ikke ved, hvad viral markedsføring er, så betyder det, at man skaber noget, der florerer på internettet – faktisk efter samme koncept som en virus.
Med andre ord; man skaber noget, der er så spændende, at internetbrugerne (og måske endda medierne) deler det på nettet med sit netværk, der derefter deler det med sit netværk etc. Må den måde bliver kampagnen eller budskabet spredt vidt i cyperspace og bliver eksponeret for mange potentielle kunder.